En halv hund – øh nej…

…selvfølgelig er Diki ikke halveret! men jeg fik børstet bagkroppen på ham i går, da jeg kom hjem, og det gik så fint! En is først og så klip med masser af “møsser” og forsigtighed.

Og han nød specielt at blive klippet omkring øjnene, det er vi gode til. Han ligger musestille, men jeg klipper med en frisørsaks mange små klip, både pelsen over øjnene og på snuden, hvor det vokser op ad.

Så tog vi bagkroppen bagefter, ryg, lår og ben, og det gik også godt. Så fik han en pause, og så fortsætter vi i dag ude på bordet på terrassen, i skygge under tagudhænget. Jeg har ladet tæppet og remedierne ligge, efter at have renset tæppet for afklip, så behøver han ikke være nervøs, når jeg samler sammen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *