Det er så træls, når jeg ikke finder min avis i postkassen, når jeg har gået tur med Diki – jeg bliver helt urimelig irriteret – jeg ved det godt! For nogle år siden, mens jeg boede i Brædstrup, havde jeg i en periode store problemer med, at den ikke blev leveret.
Det har heldigvis ikke været tilfældet her – men nu er det 2. gang på en uge, og så blir jeg sur!
Godmorgen, kære Hanne.
Ja, man har helt abstinenser når man iler mod postkassen, og gassen går af ballonen, når den er tom.
Heldigvis har jeg kun opleveret leveringssvigt af mit ugeblad Hendes Verden, der kommer allerede lørdag morgen, 1 gang, fordi jeg abonnerer på bladet. Men det var øv. Kan ikke komme hurtigt nok i gang med krydseren, og har da også vundet 2 x 1000 kr sidste år.
God week-end til dig – med håbet om, avisen “bare” er lidt forsinket.
Lørdagshilsen fra Diana
Næ, den er ikke bare forsinket, jeg har fået bekræftelse fra JP på refusion – og den er jeg sådan set lige glad med – jeg vil hellere have min avis og gider ikke at gå hen og købe en ny. Forøvrigt får man jo ikke den fulde pris refunderet.
Du får nok heller ikke dit blad om lørdagen fremover, for nu har PostNord jo meddelt, at de ikke vil bringe post ud om lørdagen! Hold da op, hvor er deres service dårlig!
Jeg ved faktisk ikke, hvem der bringer bladet ud, for når det kommer, er jeg endnu “ikke i live”. Nu må vi se, hvor galt det går, og så tage stilling til den tid.
Kl er snart 4 morgen, og jeg er lige kommet hjem fra brors og svigerindes fest, der dækker: indflytningsfest for 10 år siden, runde fødselsdage for et par år siden og sølvbryllup, der forlængst er overstået o.a., men dejlig aften.
Så igen – god morgen fra Diana