Vi klarede det, Diki og jeg, men jeg havde også klædt mig på efter det – og det var faktisk ikke så voldsomt, som ½ time før, da jeg vågnede ved at høre gennem vinduet, hvordan det styrtede ned og trommede på taget.

Gamle bukser og min gode vind/regnjakke med hætten op var tilstrækkeligt for mig, og min dygtige lille hund tog sig ikke af regnen, hans pels er så tæt, trods klipning for knap 1 måned siden, at han traver lystigt af sted uden at lade sig gå den mindste smule på!

Så nu er han frotteret, og jakke og bukser er skiftet ud med noget tørt, så nu tror jeg, det bliver sy-dag i dag! Det gør ikke noget.