Depotgården på Kreative Dage

Depotgården var også godt repræsenteret på Kreative Dage-messen i Fredericia i 3 dage, som nu er slut.

depotgaarden-1

Man kunne se en lille smule af alt det, vi laver laver på Depotgården, og der blev delt gæstekort ud, så man gratis kan komme på besøg og få en rundvisning.

depotgaarden-2

Der var flotte eksempler på de forskellige håndværk og håndarbejde, og brugere skiftedes til at være på standen.

depotgaarden-3

F.eks. her, hvor Bodil viser sit ualmindelig flotte Dreambird sjal.

Det var en meget vellykket messe, som satte rekord mht besøgende – der har været over 21.000 besøgende på de 3 dage, flest lørdag, hvor der var over 8.000. Det kunne man godt mærke i går, mens der var mere luft i dag.

Der var god interesse for Dansk Patchwork Forenings stand, og der var mange, der gerne ville se, hvordan jeg pusler mit “Kinesiske Møller”-vægtæppe sammen.

Jeg har jo fået en “advarsel” med beskyldning om kopiering af mønsteret, og det orienterede jeg selvfølgelig bestyrelsen om. Der er ingen, der kan forstå den kritik, for der er andre, der kender mønsteret eller har set det brugt i andre tæpper. Så jeg tager det roligt og syr videre!

Det har været nogle hyggelige dage, og det var også hyggeligt i dag at være i selskab med 2 fra Lillebælt Quilterne, som også viste forskellige patchwork arbejder.

Jeg har også hilst på en masse mennesker – og mange, som jeg ikke har set i flere år, det var dejligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *