Hvis tæpper kunne tale…

Nogle gange er puttetæppers rejse fra start til slut en kringlet tur.

Denne historie begynder i en lille sygruppe på Sjælland. En af syveninderne, Alice Sølvstein Wallin, har et påbegyndt tæppe, som hun vil smide i skraldespanden. Næh, hov! Dorthe Andersen er vaks og snupper posen med hjem.

Den vil Projekt Puttetæpper/Tæppetanter i Kolding vist gerne have? Naturligvis ville vi det. Et forsigtigt kig i posen viste, at det nok var noget Log Cabin. Aja Hermansen påtog sig opgaven, hun havde gået og snakket om at prøve at sy Log Cabin.

Da Aja begyndte at lægge posens indhold op på spisebordet, viste det sig, at alt lå i fineste orden, masser af fine, skårne strimler og få syede blokke. Faktisk til 2 tæpper på nær én blok. Så måtte Tanterne i gemmerne og det lykkedes at finde stof, som matchede tæpperne til den sidste blok.

Da Tanterne så de flotte toppe, Aja havde syet, så blev vi enige om, at bruge nogle af vores (Tæppetanter i Kolding’s) donationspenge på at købe stof på udsalg til den brede blå bort og ensfarvet stof til bagsiderne.

Rejsen fortsætter så til Fredericia på Depotgården, hvor Aja har quiltet tæpperne på Long Arm maskine. Den sidste, der har arbejdet på tæpperne, er mig, som har syet lukkekanter på.

Det er da flot samarbejde.