Nyt hønsestriktæppe

Så blev jeg færdig med Antons hønsestriktæppe

hc3b8nsestrik-anton

Anton skal døbes på søndag, og hans mors veninder har gjort det til tradition, at de giver hinandens børn et hønsestriktæppe i dåbsgave – det er da en dejlig tradition!

Jeg synes, det er sjovt at strikke disse tæpper efter en opskrift fra 70’erne, hvor det var moderne med hønsestrik, og hvor min mor strikkede veste i hønsestrik til sine børnebørn!  Jeg følger ikke opskriften slavisk, men skifter mellem farver og borter, som jeg har lyst til!  Jeg har lavet en vejledning her.

hc3b8nsestrik-anton-detail1

Der er nogle figurer, som altid er med, elefanterne og flagen f.eks., men disse mariehøns er nye.

hc3b8nsestrik-anton-detail2

Kattene og sommerfuglene er også altid med, men disse biler er ikke originale hønsestrikborter, men fra en Marianne Isager-børnebluse. Sådan bliver det aldrig kedeligt!

hc3b8nsestrik-anton-og-foer

Efter ønske er fleece-foeret stærk blå. Garnet er almindeligt bomuldsgarn nr 8, suppleret med Safran i nye farver.

Til lykke til lille Anton, jeg håber du bliver glad for tæppet!

4 tanker om "Nyt hønsestriktæppe"

  1. Hvor er det bare flot, Hanne – dejlige farver.
    Nu kører jeg snart til Quiltefestivallen ved Middelfart. her kommer 2 veninder, der skal køre med mig ved 9- tiden.
    God fredag. Knus Kirsten.

  2. Antons hønsestriktæppe.
    Man blir i hodt humør af sådan et skønt tæppe. Du har vel ikke en opskrift?
    Venligste hilsner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *