Det er lidt tidligt, synes jeg, når julemarkederne begynder allerede midt i november. Men det er nok sådan, det skal være, hvis man gør sig håb om at sælge nogle af de fine, hjemmelavde ting til pynt eller gaver.
Og der var masser af ting i slagsboderne på gangene, mens mange af brugerne arbejde på værkstederne, så besøgende kunne se, hvilket dejligt sted, det er. Og der var stor interesse.
Der var masser af søde keramikting..
..og grønt i både naturlig og kunstig udgave!
Den søde udendørs dekoration med en keramikrose og sløjfe af cykelslange til venstre står nu uden for min dør!
Fra Tekstilværkstedet var der flotte trøjer..
..til salg. Jeg solgte 2 trøjer, den ene for Christina, nemlig en trøje, som jeg har strikket til hende i fødselsdagsgave, men som hun ikke bruger! Jeg sendte hende en sms og overførte pengene med det samme, så var hun glad! Jeg solgte også 2 par pulsvarmere, så jeg var godt tilfreds.
Der blev også quiltet på long-arm-maskinen. Dette fine tæppe, som Aja har syet, blev quiltet af Laila..
..se detail-billedet, hvor man også kan se de flotte broderede blomster.
Senere quiltede Ruth sit super flotte tæppe med en speciel teknik, som kun hun kan, med lineal!
På bagsiden kan man se, hvor præcist det bliver!
Det blev så flot!
Dejlig dag! Og så ses vi igen i morgen til hverdagen!