Jeg nåede lige et kort besøg på Quiltefestivalen i Aulby, Middelfart i går. Grethe havde lavet en meget flot stand med puttetæpper, som vakte stor opmærksomhed, og hun solgte heldigvis mange af det nye 2009-mønster. Så vi håber på, at den gode start med udstilling hos HANNEs og Quiltefestivalen vil give lige så mange puttetæpper til børn, der trænger, som 2008-blokken, som er i tæpperne under det fine nye banner.
Samtidig fik Grethe også tid til at hjælper QuiltPink med at sælge lodder til fordel for Brystcancerforskning “Støt brysterne”, hvor det flotte pink tæppe var præmie.
Desværre måtte jeg ikke tage billeder til hjemmesiden af Ribe Quilternes mange flotte tæpper! Men jeg måtte tage lige så mange billeder, jeg ville, i en meget inspirerende butik, der var nabo til Puttetæpperne, nemlig Patchwork Værkstedet, Taulov. Lene Krogh vil gerne inspirere mest muligt, så her er et par idéer fra hendes stand, som jeg var begejstret for:
Lene havde bygget sin stand op mest omkring Kaffe Fassett stoffer, er det ikke et fantastisk tæppe?
En yndig og nem dækkeserviet
Det her er også spændende og flot, men ikke svært!
“Kludekonerne” skal på udflugt til Lene Krogh i Taulov på tirsdag, der er noget at glæde sig til, hvis hun ikke fik udsolgt i det hele!
Ja det var en flot stand Lene havde der. Jeg blev også forelsket i det flotte kaffe fasset tæppe og skal helt bestemt sy et selv af mine reste blomsterstoffer.
Hvor er det dog en kedelig trend at man ikke må tage billeder, hverken her eller der. Jeg kan til nød forstå butikkerne, for de kan jo risikere at folk bruger et billede som forlæg til at sy et eller andet, som de så ikke får solgt mønster til. Men hvad i alverden kunne der ske ved at man lagde billeder ud af en “privat” gruppes ting..?! Jeg synes da bare at det må være dejligt at der er nogen som synes, at det er så flot, at det fortjener at blive set af flere!
Jette
Ja, det er ærgerligt! Faktisk har jeg i flere år taget billeder (med tilladelse) på Quiltefestivalen og andre steder, og vist dem på http://www.kludekoner.dk og jeg ved, at der er stor interesse for at lade sig inspirere ad den vej. Men lige mht Ribe quilterne, som udstillede i Middelfart, så tror jeg, at de føler sig som noget særligt, og det er der jo ikke noget at gøre ved. Der var heller ikke navne på de enkelte quilts, det ville jeg ikke være tilfreds med, hvis jeg havde syet en af dem, der stod kun “Ribe Quilterne”. Mht butikker kan jeg bedre forstå det, men f.eks. Lene i Taulov siger ligefrem “tak” fordi jeg viser hendes ting! Og hun sælger jo helt sikkert også noget på den baggrund til nogle, der har set mine billeder.
Kære Hanne.
Til orientering skal det bemærkes, at fotografering var tilladt, men at billederne ikke måtte publiceres på hjemmesider. Grunden er, at RQ har egen hjemmeside under udarbejdelse.
Det skal bemærkes, der var navn på de forskellige quilt på bagsiden og grunden til det var,
at nogle af medlemmerne havde mange quilts med og andre kun enkelte, derfor var der enighed om, at der skulle stå Ribe Quilterne på alle quilt.
RQ føler sig absolut ikke som noget særligt, den bemærkning må vi tage kraftig afstand fra.
På Ribe Quilternes vegne
Karin Bertelsen