Afleveret!

Fjordmark i Kollund

Fjordmark i Kollund

Dette var dagen ! Dagen, hvor vi kørte til Kollund i det skønneste vejr og afleverede 34 – fireogtredive smukke, flotte sengetæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark. Nogle lokale givere var med foruden vores lille styregruppe, og vi fik en dejlig rundvisning og hørte om hjemmets historie, om børnene og om vedligeholdelsen og den nødvendige renovering, hvor værelserne har fået nye senge og skabe og lyse farver på vægge og lofter, så sengetæpperne vil give farverne.
De har glædet sig SÅ meget til de fine tæpper.

Sådan ser det ud, når man vælter 34 store tæpper ud på gulv og møbler i en stue, hvor personalet kom ind og beundrede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og Christa fra Kruså var med for at aflevere sit tæppe!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så fik vi kaffe med sønderjysk brødtort’

Brødtort'

Brødtort

I morgen bliver tæpperne sorteret efter størrelser og farver, så de klæder hinanden, når de lægges ind på værelserne, hvor børnene bor 2, 3 eller 4 på hvert værelse. Såvel sengene som tæpperne har forskellige størrelser.

Vi er blevet lovet billeder, så vi kan se dem i brug.

Og så venter vi med aflevering af resten af tæpperne, som skal til Hobro, de er ikke alle færdige endnu. (Og vi fik forresten endnu 1 i går! så nu er det ialt 67!)

6 tanker om "Afleveret!"

  1. Ja selv tak for bidragene, som har været alsidige fra dig! Du kan nok kende “dit” tæppe, og der er både bagsidestof og vat fra dig i mange af dem. Det er godt med gode sponsorer såvel som syersker. Ellers kunne det ikke lade sig gøre.

  2. Det er et rigtig flot resultat og jeg glæder mig også til at aflevere vores fra Grønnegade i Hillerød, jeg håber ikke det er for sent da vi har holdt sommerferie.

  3. Nej, det er ikke for sent, Annalise, for vi afleverer 2. halvdel af sengetæpperne i Hobro senere. Det har hele tiden været planlagt, at alle tæpper skulle være færdige inden udgangen af 2008. Da der var så mange færdige nu (48 tæpper af 67 er færdige), fik Fjordmark deres nu, hvor værelserne var renoverede og ventede på deres tæpper!

  4. Første gang jeg hørte om jeres arbejde, var jeg fuld af beundring – og er det stadig, derfor denne hilsen.
    Sikke et arbejde og hvilken glæde det må give. I er da bare fantastiske !! Tak for det. Ser som skolelærer børn komme glade og “nye” tilbage fra Julemærkehjem, og ved hvad det betyder for dem og deres familie.
    TAK for jeres bidrag til ders ophold ! Håber I fortsat finder energi til det.
    KH Dorit

  5. Dorit, tak for din kommentar og hilsen – du har været langt tilbage på bloggen! Prøv at gå ind på den nye blog, vi har lavet om Projekt Puttetæpper http://www.puttetaepper.dk
    Der kan du se meget mere og mange flere tæpper.
    Vi er glade for og stolte over vores projekt og elsker, at det kan glæde børn, der trænger!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *