Jeg fik slet ikke tid…

…til at tage et foto af den travle styregruppe, der har arbejdet hårdt hele dagen med at sortere modtagne stoffer til puttetæpper.

Vi skulle også tage stilling til forslag for 2017-mønster, og vi er blevet enige om et par stykker, som vi vil sy som prøveblokke.

Nu er alle ubrugelige rester sorteret fra, julestoffer er sorteret i en kasse til Julemærkehjemmet Fjordmark, hvor børnene kan få det til at sy juleting af. Noget, som er for babyet til den aldersklasse, vi syr tæpper til, bliver givet til gruppen, der syr tæpper til Mødrehjælpen. Og nu står der så et par kasser og mange sække fulde, som enten skal gives videre til tæppetanter, der vil sy tæpper af dem i vinter, eller tranporteres til oplagring i Hejnsvig, inden Tæppetante-træf i juni 2017.

Alle de toppe og UFO’er, jeg har modtaget er nu også delt imellem os, så vi kan finde monteringstanter til at lave dem færdig, eller måske selv sy dem.

Der blev også tid til at hygge lidt i et par pauser, så det har været en god dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *