Vi var tidligt ude på morgentur, Diki og jeg, og det første stykke er via en temmelig trafikeret gade, hvor der, lidt senere, er masser af cyklister på vej til skole og arbejde (og hvor er der mange mørke cyklister, SUK!), men de var ikke ude endnu – heldigvis! For pludselig blev Diki urolig, og jeg kunne mræek noget omkring mine ben.

Det var en lille, formentlig meget ung, labrador, der frygtelig gerne ville lege med Diki – og den var uden snor og uden en ejermand i nærheden!

Det gik jo ikke, for den snoede sig om os, og jeg var virkelig bange for, at den skulle komme ud på gaden, hvor der kører mange biler, og den var sort, så ikke ikke så nem at få øje på. Jeg turde ikke kyse ad den for ikke at skræmme den, Diki var slet ikke interesseret, jeg tror, han kunne mærke min uro. Så jeg blev bare ved at sige “NEJ!”, selv om den var sød og ikke gøede. Normalt vil både Diki og jeg gerne snakke med andre hunde, men jeg var simpelthen nervøs, fordi der ikke var styr på den.

Endelig vendte den om og løb tilbage, og så hørte jeg et hyl! Så den er nok blevet straffet for at stikke af. Det er efter min mening ikke det, man skal gøre!

Resten af turen gik, som den plejer, fint.

Men så: katastrofe! Min avis var ikke i postkassen! Det kan slå mig ud, jeg bliver så arrig. Der er ikke nogen årsag til forsinkelse iflg. JP’s hjemmeside, så det er bare sjusk!!! Øv! Jeg får den refunderet, men jeg abonnerer ikke på en avis for at få penge tilbage (iøvrigt kun ca 2/3 af prisen), og det er 3. gang i løbet af de sidste måneder.