Hvad skulle jeg gøre uden min familie? Det er ikke første gang, jeg priser mig lykkelig over, at jeg flyttede tættere på mine børn for 3 år siden, og dermed også børnebørnene, som er flinke til at hjælpe mig.

Nu har Christian lige hjulpet igen. Jeg fik ny TV-boks i fredags, skiftet til én, der kan noget mere end den gamle, men primært fordi fjernbetjeningen til den gamle ikke duede mere.

Det var helt gratis, men selv om de nemt i You-see butikken kunne slå op og se, hvad jeg havde, glemte de, at jeg også skulle have ny router. Så da Yngstesønnen installerede boksen i weekenden, kunne den ikke komme på internettet uden en ny router.

Den hentede jeg i dag, og så forsøgte jeg at få dem til sende en mand ud og lave det færdigt, men det ville koste 1000 kr, selv om det var dem, der havde overset, at routeren skulle skifte. Så måtte jeg spørge naboen, mente de! Ha, ha, vi er jo allesammen seniorer og ikke særligt begavede i den retning!

Så jeg måtte ringe til Christian, og ½ time efter stod han her! Og selv om han var usikker, fordi han ikke har foretaget sig noget i den retning før, så fandt han løsningerne og fik det til at virke. Sød og rar – og DYGTIG!

Jeg er meget glad for, at han netop har fået at vide, at han er optaget på sin ønske uddannelse og begynder på Medie-uddannelsen i Viborg til august!

(Og så gør det ikke noget, at vi stadig har ham her ½ år endnu!)