Det har jeg brugt min juleferie til:
Det kan jo ikke nytte noget, at de unge mennesker fryser deres fødder og har slidt deres hjemmestrikkede sokker op!
Så nu er der sokker til svigersønnen og hans yngste søn.
Det hører ikke til mit yndlingsstrikketøj, men de skal nok få flere.
De bliver bare SÅ glade
Hej Hanne
Vil du hjælpe mig, jeg skal montere et tæppe for min datter, vi har over og underlaget, samt det i midten, plejer du at bruge tekstillim inden du quilter det? Eller skal det ries sammen med store sting? Vh Lykke Thomsen
Jeg vil gerne prøve: Jeg bruger spraylim, det er en speciel til formålet, prøv at se her http://www.hannes-patchwork.dk/shop/250-ml-lim-737p.html den fås også større.
Jeg lægger bagsidestoffet på et glat underlag, et stort bord eller gulvet. Det er en fordel, hvis man hæfter hjørnerne fast på bordet/gulvet med en stykke malertape i hjørnerne, så det ikke rykker sig, mens man limer. Mellemforet / vattet lægges ovenpå og spraylimen sprayes ud over vattet, som vendes og sprayes på den anden side også. Pas på, at det ikke rammer andet. Der skal ikke limes voldsomt meget. Hvis man er alene om det, kan man folde vattet halvt op og spraye på bagsiden, derefter den anden ende lige sådan, og oversiden til sidst. HUSK: aldrig spraye på stoffet – kun på vattet!
Derefter lægges oversiden på og glattes rigtig godt ud, tryk lidt, så det hænger sammen. Jeg sætter for en sikkerheds skyld store sikkerhedsnåle forskellige steder til at holde det på plads.
I stedet for at lime kan man ri med store sting igennem alle 3 lag.
Ristingene sidder i, mens man quilter og pilles ud, når man har syet lukkekant på.
Limen forsvinder af sig selv, så der behøver man ikke at gøre noget.
Tusind tak for svar, det er som jeg regnede med, men jeg turde ikke gøre det uden at forhøre mig hos dig. Jeg kommer til Fredericia og får det quiltet når jeg når så vidt. Vh Lykke
God fornøjelse! Er det på Depotgården, du vil quilte? Huske at bestille tid, så du ikke går forgæves. Du quilter selv, du får hjælp, men “man får det ikke quiltet”.
Tak, jeg er klar over det. Vh Lykke Thomsen