Puttetæppe årsmønstre

Nu er puttetæppe årsmønsteret færdig tegnet og godkendt, så det går snart i trykken!

Det er et dejligt mønster, synes vi i styregruppen, og det er for en gangs skyld designet af en dansk patchworker og ikke fundet på nettet eller i bøger.

Men ikke et glimt af det før efter 1. februar!

2016-blokke fra Sæby på vej til Projekt Puttetæpper.

Derimod nærmer vi os deadline 1. februar for aflevering af syede blokke med 2016-mønsteret “Georgia”. Og som jeg skrev forleden, er jeg ved at sy lidt flere blokke, så der kan blive til endnu et tæppe fra min hånd med det mønster.

Det er simpelthen et af de 20 mønstre, jeg har været mest glad for, og derfor undrer det mig også lidt, hvis vi ikke får så mange mønstre i år, som vi har fået de sidste 4 år, hvor det har været imponerende antal – bortset lige fra 2015, hvor vi “kun” fik godt 2000, angiveligt fordi nogle syntes, den var for svær at sy med spidserne i midten af møllen:

4 blokke syet efter puttetæppe årsmønster 2016 Georgia

Jeg syr på livet løs, mindst én blok pr. dag, foreløbig i hånden, men jeg skal have gang i maskinen, for at der bliver blokke nok til et helt tæppe. Jeg holder mig i denne omgang til forskellige lyse stoffer – er de ikke søde?

For en ordens skyld skal nævnes, at hvis man syr blokke nok til et helt tæppe – 24 eller 30 blokke – og syr dem sammen til en top, eller selv laver et helt tæppe færdigt, så er der ingen deadline.

 

Gem

Gem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *