..at sy alle disse blokke sammen!
Jeg fandt, som før nævnt, nogle blokke syet efter 2016-puttetæppe-mønsteret Georgia, som jeg havde sorteret fra for 1 år siden, fordi de faldt lidt udenfor det tæppe, jeg syede med mønsteret, der dengang var nyt og skulle præsenteres.
De skulle ikke gå til spilde, så derfor har jeg syet nogle flere, så der er 24 til et tæppe. Der skal smalle stolper imellem i en mørkere blå farve, så tror jeg, det bliver flot.
Der er ikke 2 blokke, der er ens, og det er jo lidt idéen i puttetæppe mønsteret: man skal kunne bruge sine forskellige rester. Selvfølgelig har jeg skævet til, at det er samme valør i farverne, altså lyse, klare. Jeg tror, det bliver godt!