Min svigerdatter og Victor har lige haft en speciel oplevelse, da de var på apoteket i Brøndby. En fuldstændig fremmed dame sagde “Hej!” til Victor, idet hun sagde: “Det er da Victor – ikke?”
Øh jo, det var det jo, og hans mor forsøgte at komme i tanker om, hvor de kendte hinanden fra: børnhaven, dagplejen ….? Men damen sagde: “Jeg synes det nok – jeg kan kende ham fra hans Farmors blog!”
Og det var så rigtig nok! Og ganske rigtigt havde hun noget med patchwork at gøre.
Svigerdatteren ringede for at ønske Diki til lykke med fødselsdagen og sagde så, at jeg godt kunne holde op med at lægge billeder her på min blog af Victor! – Men det var heldigvis ikke alvorligt ment!
Så det gør jeg så lige – hvis nu nogen er i tvivl!
Jeg har selv oplevet et par gange, at fuldstændig fremmede har hilst meget venligt på mig, hvor det er gået op for mig, hvor de kender mig fra – men jeg ikke kender dem 😉
Hej Hanne. Det var mig, der så Victor med mor i dag i Brøndby. Jeg handlede for min egen mor, som også bor i Brøndby. I øvrigt er både min mand og jeg opvokset i Brøndby. Min mand boede som barn/teenager ved legepladsen, hvor du en gang viste billeder fra(Victor havde vist skoldkopper!)
Venlig hilsen
Jette Renard
Greve
Hej Jette! Så er det opklaret – det er da hyggeligt – synes både min svigerdatter og jeg! Det er helt rigtigt, at det var, da Victor havde skoldkopper for 2-3 år siden, at vi var legepladsen – du husker sørme godt!
Mens Søren var indlagt på Randers sygehus, da han var meget syg, blev jeg også “genkendt” i foyeren af en patchworker eller strikker, som senere gav sig til kende. Ja sådan kan man komme til at kende mange søde mennesker!
hej igen. Ja verden er lille.
VH Jette
Hej Hanne
Jeg er en af dem, som dagligt lige skal læse med hos dig. Ikke fordi jeg laver patchwork, men du skriver så fint samtidig med at dine hunde altid har kunnet bringe smilet frem. Du er nok ikke klar over din blogs evne til at give uvurderlig reklame for julemærkehjemmene. Jeres smukke tæpper er en fornøjelse at se.
Med venlig hilsen
Kirsten i Tønder
Tak Kirsten! Jeg kan godt se på statistikken, at der er mange, der læser min blog – selv om det jo er ganske almindelige hverdagsagtige ting, jeg skriver om – eller måske derfor?
Og det er dejligt, at der er interesse for julemærkehjemmene og tæpperne, som jeg har utroligt megen glæde af at være med til at sy og administrere.
Så jeg fortsætter – så længe jeg kan, forhåbentlig længe, for det er en fornøjelse for mig!
Tænk at du kan huske det – det var mig.
Jeg er både patchworker og strikker!
Jeg nyder din blog, fordi den er et “slice of life”, du fortæller om håndarbejde, hverdag, familie, fest og de glæder, sorger og bekymringer, der høret et levet livet til. Og du gør det uden det bliver for privat og personligt. Det er en god balancegang. Og da jeg selv nærmer mig folkepensionsalderen og exit fra arbejdsmarkedet, er det fint at se, hvordan et pensionist-liv kan se ud.
Venlig hilsen
Inger Hyldgaard
Jo, det husker jeg – og jeg husker din kondolence, da Søren døde kort tid senere. Da mærkede jeg, hvor mange, der fulgte med i hans sygdom og blev meget rørt over alle de velmenende ord, der blev skrevet her på bloggen – det var overvældende!
Du har ret: et pensionistliv kan være fyldt med aktivitet, og jeg er heldig, at jeg har interesser, der giver mening!
Tak for din hilsen!