Mary-sjal med og uden mange markører

Jeg er ved at strikke “Mary-sjalet” / “Det hele kongerige” eller hvad man kalder det meget smukke babysvøb, som oprindeligt er et traditionelt 4-kantet skotsk svøb. Det er 4. gang, jeg strikker det, men sidste gang ligger 5 år tilbage, så jeg kludrede i det, da jeg begyndte at strikke den brede blonde, og måtte “strikke baglæns” et par gange.

Så tog jeg konsekvensen og brugte mange markører, én for rapport + 1 i de 4 hjørner + 1 for hver påbegyndt rapport. Det lyder indviklet, det er det ikke, hvis man bruger Lotte Wackerhagens diagram som supplement til den originale opskrift.

Men det er maaange markører at sidde og flytte med. Så nu kaster jeg mig ud i en forenkling og bruger kun markører i hjørnerne, og på hver side af hjørnerne, hvor de påbegyndte rapporter ikke er hele endnu. Derimellem strikkes de sammenhængende rapport. Det må være nok, når jeg nu har rapporterne i fingrene.

Jeg strikker alle 4 sider af sjalet på én gang, altså rundt, vender ved start-markøren og strikker omgangen tilbage igen – vender osv. På den måde behøver jeg ikke at strikke vrang på hver anden pind, det gider jeg nemlig ikke.

For dem, der ikke helt kan følge med: Efter originalopskriften strikker man de 4 sider hver for sig og syr dem sammen med løse heksesting, det er ikke nær så pænt (eller nemt), som at strikke alle 4 sider sammenhængene med omslag på hver side af hjørnemaskerne, og når man vender omkring den ene hjørnemaske efter hver omgang, sker det også med et omslag, så det er næsten ikke til at se forskel.

FAKTA: opskriften ligger gratis på Familie Journalen

Lotte Wackerhagens diagrammer og vejledninger ligger  på Facebook i gruppen: Marysvøbet, det hele og det halve kongerige”  under filer.

Forbrug: 8 x 50 gram 4-trådet uld f.eks. Arwetta el. alpacca/silke el. uld/silke. Jeg strikker med Regia uld/silke.

 

10 tanker om "Mary-sjal med og uden mange markører"

  1. Hejsa.. Ser ud til du har stor erfaring med Mary svøbet så håber du kan hjælpe mig Jeg kan bare ikke gennemskue rk 5 i kanten. Har for lidt masker
    Kan du evt huske hvor mange masker du har på den pind ? Jeg har hele tiden 94 stk

    • Jeg strikker Mary-sjalet efter Lotte Wackerhagens vejledning, samme opskrift, men strikket efter diagram. Jeg sender det til dig og håber, at det kan hjælpe.

  2. Hej Hanne.
    Jeg skal til at strikke Mary-tæppet for 4. gang.
    Jeg vil rigtig gerne strikke det efter Lotte Wackerhagens diagram og vejledning, og jeg har derfor ansøgt om medlemskab af hendes Facebook-side, men jeg får ikke noget svar og kommer ikke ind på profilen.
    Kan du sende mig diagram og vejledning?
    Hilsen Lisbet

  3. Hej.
    Jeg har strikket en del ´halve kongeriger´ og skal nu i gang med et svøb, men kan ikke gennemskue om jeg kan bruge opskriften på det halve kongerige og så bare strikke rundt? Kan man det? Jeg er ikke så meget for diagrammer, men heller ikke for sammensyninger…
    Kan ikke søge gruppen på facebook?

  4. hej
    jeg vil gerne have hjælp til at sy siderne sammen med heksesting på mary sjalet og ydre borden kan jeg ikke finde ud af fordi jeg får for lidt masker

    • Jeg ville gerne hjælpe, men sammensyning med heksesting bruger jeg ikke. Som det fremgår af billedet, strikker jeg hele sjalet rundt, så der ingen sammensyninger bliver

  5. Hej
    jeg skal til at lave nr 3 svøb og kunne godt tænke mig at strikke de 4 sider på den gang, jeg gider heller ikke vrang, derfor vil jeg gerne vide hvordan du vender og strikker ret tilbage , på forhånd tak
    mvh Charlotte

    • Hej – jeg gør som i Lotte Wackerhagens vejledning – har du den? Ellers kan den findes på Facebooksiden “Marysvøbet – det hele og det halve kongerige” under filer.
      Jeg strikker fra 1 hjørne efter diagrammet hele vejen rundt med omslag osv indtil jeg er tilbage ved den første maske, som også bliver den sidste. Der vender jeg, tager den (sidste) første maske løs af meget stramt og strikker igen efter diagrammet hele vejen tilbage… osv
      Det vil sige, at jeg hele tiden strikker ret med eller uden mønster og omslag, og der bliver ingen sammensyninger.
      Gog fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *