Da jeg kom hjem fra Sjælland i går, fik jeg ikke kun en meget lykkelig og glad velkomst fra Diki, som havde boet hos min nabo og havde opført sig rigtig pænt. Det er første gang, men vi havde forberedt det ved at sætte net op ved hendes gavl, det eneste sted, hvor der er åbent fra hendes baghave. Så det kan vi gøre en anden gang, og hun er glad for ham.

Men jeg fik en anden, meget sød velkomst, af min Kamelia, som nu for 4. gang har overvintret ude i det overdækkede hushjørne på min terrasse uden at tage skade. Jeg havde jo set knopperne, og i mit fravær var den nu begyndt at springe ud. Den er så smuk, og jeg glæder mig meget, når det lykkes.

Den er åbenbart hærdet nu, mens den i Brædstrup i mange år overvintrede under mere beskyttede forhold – med det resultat, at når den kom tilbage, og der så kom en nat med frostvejr, så smed den alle blomsterknopperne.

Jeg har også fået en lille ny beboer på terrassen. En solsort er begyndt at bygge rede i en urtepotteskjuler, der hænger på væggen – fint sted, under tagudhænget, så den er beskyttet – og højt, hvor hverken kat eller rotter kan nå den. Jeg håber, den bliver, og det tyder det på, for den flyver til og fra i dag også.