Som tiden dog går! I dag er det 23 år siden, min Mor slap os – noget modstræbende, for hun ville ikke fra os! Men meget syg var hun, så mine søstre og jeg ønskede kun for hende, at hun kunne få fred.

23 år!!! Det er ikke til at forstå. Den ene søster og jeg sad og holdt hendes hænder, det er noget, jeg aldrig glemmer, det var smukt. Jeg boede hos hende på plejehjemmet den sidste uge, og alle mine 3 søstre kom og gik, det var trods alt en smuk oplevelse.

Og 10 år senere døde samme søster alt for tidligt. 13 år siden nu, det er heller ikke til at forstå, vi var næsten lige gamle og gik for at være tvillinger, da vi var små – men hvor bliver årene dog af!

Nu har jeg samme alder som min mor, da hun døde, men jeg fejler heldigvis ikke noget!