Lillebælt Quilterne på tur

I går var Lillebælt Quilterne på den årlige udflugt, denne gang gik turen i bus til Den Lille Lade i Ejstrupholm – en af mine yndlings butikker! Der er altid masser af kreative idéer at hente, dejligt stof at købe og en lækker frokost!

Turen gik videre til Herning, hvor vi besøgte Tekstilforum. Desværre var der ingen aktuel udstilling, den var under forberedelse.

 

Men det var meget spændende at se alle de gamle maskiner, og vi fik god orientering om tekstiludviklingen i DK og specielt i Herning af vores søde guide.

Og flere af strikkemaskinerne blev demonstreret af en af de frivillige – helt imponerende, hvad de maskiner kunne!

 

Lækkert strik blev prøvet!

Der var også en lille udstilling med rester af tøjet fra en pige i en udgravning. Det var meget interessant at høre, hvad man kunne finde ud af ved analyser af hendes tøj og hår, både alder, oprindelse osv.

Kaffe og lækker tærte blev serveret i Museets café – og der var også mulighed for at købe forskellige fine tekstiler fremstillet af frivillige på de gamle maskiner, før turen gik hjem igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *