Vi blev taget op af vores senge for at være med i glæden den aften – det glemmer man aldrig. Jeg var gammel nok til at forstå.
2 tanker om "4. maj 2017"
Jeg husker ikke dagen, men krigen satte spor i mit liv. Jeg har ikke lys i vinduerne. Min far blev taget af tyskerne, og sad i Frøslev, det har præget hele hans og vores liv efterfølgende. Han har været landsformand for gestapofangerne o.s.v.
Jeg har været slæbt til meget, og fået forstyrrer min nattesøvn af mareridt, over det jeg hørte og så på de film, der blev vist i de forsamlinger af gestapofanger.
Da min far blev begravet var der 4 store busser med folk fra hele landet. Jeg skriver dette, for du fik mig til at tænke på, hvorfor jeg ikke sætter lys i vinduerne. Det er jeg opdraget med, og har ikke ført det videre. Jeg tror,det ligger i de ting,som jeg har været vidne til, som man ikke taler om. Min far fik ingen hjælp til at bearbejde de oplevelser/ tortur han blev udsat for, men det prægede hans og vores liv efterfølgende.
Hej Hanne
Jeg er overhoved ikke gammel nok til at huske det (32år), men jeg har hørt mange beretninger om krigen gennem min farmor (området de boede i var meget “belagt” af tyskere) og senere af min nabokone da vi flyttede til sønderjylland. Jeg har også lys i vinduerne, for det er vigtigt at huske på at man skal værdsætte frihed og fred.
mette
Jeg husker ikke dagen, men krigen satte spor i mit liv. Jeg har ikke lys i vinduerne. Min far blev taget af tyskerne, og sad i Frøslev, det har præget hele hans og vores liv efterfølgende. Han har været landsformand for gestapofangerne o.s.v.
Jeg har været slæbt til meget, og fået forstyrrer min nattesøvn af mareridt, over det jeg hørte og så på de film, der blev vist i de forsamlinger af gestapofanger.
Da min far blev begravet var der 4 store busser med folk fra hele landet. Jeg skriver dette, for du fik mig til at tænke på, hvorfor jeg ikke sætter lys i vinduerne. Det er jeg opdraget med, og har ikke ført det videre. Jeg tror,det ligger i de ting,som jeg har været vidne til, som man ikke taler om. Min far fik ingen hjælp til at bearbejde de oplevelser/ tortur han blev udsat for, men det prægede hans og vores liv efterfølgende.
Hej Hanne
Jeg er overhoved ikke gammel nok til at huske det (32år), men jeg har hørt mange beretninger om krigen gennem min farmor (området de boede i var meget “belagt” af tyskere) og senere af min nabokone da vi flyttede til sønderjylland. Jeg har også lys i vinduerne, for det er vigtigt at huske på at man skal værdsætte frihed og fred.
mette