Hjælp! Jeg kan ikke følge med!

Det er ikke til at fatte det! For 2 måneder siden lå Søren i sin plejeseng og skulle have hjælp til alt. For knap 1 måned siden kunne han med hjælp fra 2 voksne mænd komme ned ad trappen for at spise sammen med os. For 1½ uge siden mente han, at han godt kunne komme med til at spille bridge i den af ham startede senior-bridgeklub – og i går gjorde han det! Han nød det, og jeg så hvor glad hans makker – en god gammel veninde – blev!

Ikke nok med det, da han var færdig med at spille, før jeg var færdig med at sy (i samme aktivitetscenter), gik han lige en tur over i Brugsen for at se, hvad jordbærrene kostede!

Og nu går han op og ned ad trappen flere gange om dagen, i formiddag havde han besøg af en fysioterapeut fra det fantastiske “Palliative Team” (eller Pallis team, som Søren kalder dem), som viste ham forskellige øvelser, der kan træne hans muskler, vejrtrækingsøvelser, der kan hjælpe på, at han bliver forpustet og gav ham nogle forskellige tips.

Så min dag er bare blevet væk i dag! For vi skulle på biblioteket (1. gang i 3 mdr.) = det nye bibliotek, som er indrettet på hans gamle arbejdsplads: rådhuset, vi skulle til mekanikeren og – og- og…

Men vi fik også taget en vigtig beslutning om at holde min snarlige fødselsdag, som jeg ikke rigtig har kunnet tage stilling til, og som vi ikke kunne blive enige om. Men nu har vi indgået et kompromis, så må vi se, om det kan holde! Og så må jeg i gang med at lave lister, skrive invitationer osv.

Men jeg fik også lige lavet billeder til plakater, som skal annoncere vores QUIP-dag , som jeg havde lovet. Og i den anledning fik jeg fundet en flot quilt frem, som jeg ikke har fotograferet før, fordi den mangler lidt quiltning!

australian-wild-dreams

Det var en “BOM” (Block Of the Month), som jeg syede i 2006! og som jeg altid har været meget glad for. Den er så farvestrålende, at den vil egne sig til en plakat, hvis de andre synes som jeg, og i hvert fald skal den med på udstillingen.

australian-wild-dreams-detail

De australske stoffer og batikstofferne klæder hinanden fantastisk. Design Helene Juul for Mosters Stoffer i Lemvig.

8 tanker om "Hjælp! Jeg kan ikke følge med!"

  1. Skønt at se din mand have det SÅ meget bedre. Der har faktisk været mange dage hvor jeg havde lyst til at skrive noget – men hvad kunne jeg skrive – kender jer ikke, men følelsen inde i mig – – – skønt at der er en stor stor bedring.
    Nååååe ja, og alle dine tæpper er skæppeskønne;-)

  2. Ja, det er ret fantastisk, at der er kommet sådan en bedring, vi håber, det fortsætter! Tak for jeres medleven, Kirsten og Gitte!

  3. phew! kan godt forstå du bliver helt forpustet, det er da noget af en omvæltning! men, en god én er det i hvert fald, bare så dejligt at læse om hans fremskridt. og endnu et vidunderlig flot tæppe viser du frem, sikke en produktion!
    kh.fra Island
    Frida

  4. Kære Hanne.

    Det er dejligt at høre at din mand har fået en god livskvalitet. Hvor er det et smukt tæppe du har lavet. Du er myre flittig.

    Kærlig hilsen fra Laila

  5. Hvor skønt for jer at Søren har det godt efter den nye behandling. Hjertelig tillykke med det. Og dit tæppe er rigtig flot.
    Hav en god weekend.

  6. Ja læser jo med på din blog, og hvor er det dejligt at Søren kan klare ting igen.Og dit håndarbejde ja du er jo myre flittig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *