“Hvad laver du? – har du spist? – nu har jeg fået afslag på min anke, kan du ikke kommer over, når du har spist?”
Det var ikke uventet med den besked fra ankestyrelsen vedr. sønnens indstilling til pension – og slet ikke, når der mangler væsentlige oplysninger, som “nogen” har undladt at sende med!
Men udover, at han gerne vender det med mig, og vi – igen – bruger kræfter på at diskutere det urimelige, han udsættes for – så var det også et påskud for at få mig til at komme i en helt anden anledning:
Jeg skulle have min fødselsdagsgave på forskud! Vi har nemlig flere gange drøftet, hvilke kufferter, jeg har, og hvilke, jeg har brug for, når jeg i næste måned skal på ferie. Og nu har de så købt den helt rigtige kuffert i kabinestørrelse for at give mig den i fødselsdagsgave, og det er nødvendigvis på forskud, så jeg kan pakke i god tid! Smart! Og tusind tak!