Dejlige nyheder

Fra Julemærkehjemmet Fjordmark har jeg fået dejlige nyheder i dag!

Restaurant Bind i Kollund har afholdt den årlige støttemiddag for julemærkehjemmet, hvor leverandørerne giver madvarerne og vin ad libitum, forskellige kendte mennesker f.eks. borgmesteren og forstanderen fra julemærkehjemmet serverer, og deltagerne har den store pung med hjemmefra!

Forskellige tæppetanter har nu i nogle år skænket specielle tæpper til salg på auktion. Auktionen har også mange andre gaver, og det hele skulle gerne give en god indtægt til drift af julemærkehjemmet.

I år har hele arrangementet givet 315.075 kr!!!

Og med stor tilfredsstillelse kan det noteres, at disse tæpper er solgt rigtig godt:

Meget smukt vægtæppe, syet af Sussan Skov-Petersen, solgt til 2.200 kr

Et flot vægtæppe mere fra Sussan Skov-Petersen til samme pris, 2.200 kr

Smukt sengetæppe,quiltet af Bodil, Beo Beo, som har fået det af en kunde, som gerne ville give det til formålet. Solgt på auktion for 5.500 kr – det er virkelig en god pris! Beo Beo har doneret bagsidestof og mellemfor.

Og endelig det helt specielle tæppe (som er så svært at fotografere!), syet af Birgith Lorenz, med det, jeg kalder optisk bedrag – firkanter på flere hold i “Color Wash”-teknik.
Salgsprisen kom op på 7.000 kr – det bliver Birgith glad for at høre!

(Det er jeg jeg så vild med, at jeg er begyndt på et i samme mønster!)

2 tanker om "Dejlige nyheder"

  1. Det er utrolig så flotte tæpper, der er virkelig lagt mange timer i arbejdet. Det er mange fine tæpper igennem året som kommer til jer. Der så mange quinder over det ganske land som gør et stort arbejde for julemærkehjemmene. Ikke mindst dem der sørger for at formidle og komme rundt med det hele, en stort tak til alle hjælpere. Jeg nyder hver gang der er nye billeder, en ny inspiration. Kate

  2. Tak skal du have, Kate! Jeg er også dybt imponeret over alle de flotte tæpper, der bliver syet i dette dejlige projekt!
    Som jeg plejer at sige: det bringer glæde begge veje: dem, der elsker at sy og kan så mange tæpper, de lyster – og de børn, der modtager tæpperne uden at vide, hvor meget arbejde, der faktisk ligger i dem, men “bare” ved, at nogen vil glæde dem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *