Igen – igen! Man bliver så glad af det samarbejde, der er omkring puttetæpperne.

Dette ualmindeligt flotte tæppe har jeg lige lagt sidste hånd på – men der er flere, der har lod i det. “Klodserne” var en UFO, som jeg fik for længe siden, men det var ikke syet færdigt. Det gjorde jeg, men var længe i tvivl om, hvordan det skulle afsluttes – indtil jeg applikerede midterstykket med “klodser” på det lyse stof og derefter satte en “ramme” omkring i form af kanter. Derefter quiltede Laila det på long-arm-maskinen, og jeg syede lukkekanten på (jeg skal prøve at tælle lukkekanter, som jeg har syet på andres tæpper!)

Det er blevet et meget smukt tæppe! Der var faktisk én, der i dag mente, at det burde sælges! Ja, faktisk mente hun, at det var forkert at give det til et barn – ikke fordi hun ikke undte et barn det flotte tæppe – nej, hun syntes det var forkert, fordi de andre børn måske ikke får så flot et tæppe!

For det første slår vi fast den ene gang efter den anden, at puttetæpperne aldrig bliver solgt. For det andet kunne jeg fortælle hende, at børnene ser på tæpperne på en anden måde end vi voksne gør. Pædagogerne fortæller os, at de meget ofte bliver overraskede over, hvilket tæppe det enkelte barn vælger! Det er helt uforudsigeligt. Så de andre børn vil ikke finde dette tæppe finere end de andre. Det er da rart at vide.

I dag har Laila quiltet dette tæppe på long-arm-maskinen. Det er én af 9 toppe, som Anette har syet og givet os til puttetæpper – helt utroligt – alle med små firkanter i et fint mønster. Endnu en lukkekant at sy 😉 ! Og igen et dejligt samarbejde.

Bagside og mellemfor til de tæpper, der modtages ufærdige har vi sponsor-midler til, det er relativt nyt, at vi søger forskellige fonde til dette formål. Ellers kunne det ikke lade sig gøre.