Mon han nogensinde vænner sig til at få den store “overfrakke” klippet ned?

Diki blev klippet i tirsdags, og først nu i weekenden er han sig selv igen!

Han gemmer sig, er meget stille og vil ikke rigtig noget i dagene efter klipningen. Der mangler noget! Af og til ryster han sig, som han plejer at gøre med den store pels, og så lægger han sig igen.

Men det går over igen hver gang. Alle fortæller ham, hvor “fiiin” han er, og gradvis bliver han mere glad – i morges tog vi en “klø-mig-jeg bider-dig-leg” (uden bid, kun markeringer), det var rigtig sjovt!

Jeg synes, han er flot og meget lækker!