Færdig med vest i denim farve

vest

Ja, den skal altså lige sys sammen på skuldrene (eneste sømme) og nogle få ender skal hæftes, inden den får en tur i vaskemaskinen på koldtvandsprogram. Men så er den færdig i morgen, og der skal nok komme et billede.

Jeg er sikker på, at den bliver meget blød og lækker – og varm! Det er den yngste svigerdatter, der har bestilt den, og hun vil helt sikkert få gavn af den både en kølig sommeraften og til koldere årstider. Farven er smuk blå, denim vil jeg kalde den, og garnet er en tråd Drops alpacca og en tråd New Zealandsk lammeuld, 150 gram af hver, fra Katrinelund, som også står for opskriften på “Vest i ret og vrang”. I opskriften er brugt Gotlandsk pelsuld, og det har jeg strikket min egen i, men det er lidt hårdere ved fingrene, synes jeg. Alpaccaen er bare så lækker, og der er en lille farvenuance mellem de 2 garner, det giver et flot spil!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *