Indrømmet – det var for varmt for mig, men først til sidst, så jeg nåede at beundre byen, naturen og især den meget specielle slugt, der deler byen lige i midten, hvor en bro, bygget helt tilbage i 1759 – 1793, er forbindelsesled. Imponerende bygningsværk!
Igen har Christian hjulpet med nogle af billederne.
Sønnen var inspireret af en TV-udsendelse med Jørgen Leth og Hans Pilgaard, der kørte omkring og bl.a. viste en vej bag om byen, så man kunne beundre slugten og broen frit:
Broen ses ca 1/3 fra billedets højre kant.
Og så var vi så heldige, at der var nogle i gang med “base-jumping” fra klippens kant!:
Det var ellers noget af en stroppetur, vi var ude på, for vi kørte rundt om det store bjergmassiv for at komme tilbage, op til byen – det havde sønnen regnet ud, at man kunne. Men sikke en rystetur på en meget smal og meget rå vej med store sten og huller – og endda igennem et flodleje – med vand i! Puh ha, men det lykkedes, og det var den rigtige vej (der var sikkert en anden vej, men ikke så spændende).
Der er et fint underjordisk P-anlæg i 3 etager lige midt i byen, så der parkerede vi, mens vi udforskede den lille, venlige bys shoppingmuligheder – de var ikke ringe! – og fandt en glimrende café, hvor vi fik serveret 2 slags Paella – med kylling og med Seafood (og en burger!)
Det smagte simpelthen skønt!
Allerede der var det ved at gå galt mig mht varmen – håret klistrede!
Men vi skulle jo hen og se broen, og heldigvis havde shoppingen resulteret i en solhat!
Vi piger forsøgte eller at overtale ham med det meget korte hår til at købe en stråhat, og de havde også hans store str., men det ville han ikke! Kasketten beholdt han ikke engang på.
Men Christian fik taget nogle gode billeder fra broen…
…før jeg næsten bukkede under for den brændende sol. Så vi kørte hjem – en anden vej, end vi kørte derop, og begge veje er ualmindelig smukke.
Hjemkørslen gik rundt og ned ad snoede bjergveje, det var spændende!