Udflugten i går gik til det højtliggende Castle Alora, der er en delvis ruin med en lille kirke. Det ser ud som om, den er ved at blive restaureret, men måske gået i stå p.t.?
Familien var ikke deroppe for 2 år siden, og de var i tvivl om, hvor svært, det var at komme derop – og det var meget svært! Det er meget, meget smalle og meget stejle gader, der kringler sig derop.
Uden GPS’en var det ikke lykkedes, og det var også med en vis bæven, at vi lod bilen kravle derop! Tilmed var der masser af biler parkeret langs alle veje! Men det lykkedes. Og det var det hele værd!
Det er en smuk ruin og meget flotte omgivelser + den lille kirke, som er åben. Der er også kapeller med indemurede gravsteder.
Vi kunne ikke allesammen komme helt op – jeg sparede benene for det sidste stykke, og der var ikke ramper til kørestolen.
En flot oplevelse og smuk udsigt til alle sider:
Christina var helt oppe sammen med sin Mor!
På udflugter har vi allesammen glæde af den taske, jeg har syet til kørestolen efter sønnens idé, Den er syet til at passe til den ekstra sidde-hynde, så han kan skifte, og den er foret med lækker forstof, så puden glider nemt, og så er der lommer i til indkøb eller f.eks. vand, når puden ikke er med, så vi kan spare på kræfterne. Bemærk den lille motor, der hjælper til! Der er dog situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre uden Christians gode kræfter!