Dejlige Diki havde ikke lyst til at blive fotograferet, så det blev lidt sløret i farten!
Så er vi hjemme igen, Diki og jeg – og sikke en velkomst jeg fik! Han var slet ikke til at styre, og jeg fik kys og kram i massevis – så dejligt!
Jeg er slet ikke i tvivl om, at han har haft det fint, og naboen, som har passet ham næsten alle 15 dage, fortæller glad om både søde og dejlige ting, samt f.eks., at han hopper op midt i sengen på maven af hende midt om natten! Det gør han ikke herhjemme! Til gengæld har hun lært ham ikke at rende nogen steder, når hun sidder ude i forhaven. Det er gået så fint, og jeg tror, at hun også har nydt det!
Og hun blev glad for den sorte taske med skulderrem, jeg havde købt til hende.
Vaskemaskinen kører nu med første hold tøj, det meste er pakket ud, men jeg mangler at hente det, der var pakket i fælles kufferterne.
Vi var oppe kl. 02.30 i Casa Cantares, børnebørnene havde slet ikke sovet, de lå på sofaerne i stuen, efter at deres værelser var rømmet. Jeg tog et bad og gik i seng kl 22, og det lykkedes også at sove lidt. Alt var pakket og klar til at sætte ud i bilen, og kl 03 kørte vi derfra. Det var godt at være i god tid, for der var åbenbart mange tidlige afgange fra Malaga, så der var lang kø for at få en kop te – lidt brød havde vi selv med. Sønnen skulle jo liftes op i flyveren i kørestolen, så vi blev “prioriteret” uden om hele køen i gaten – det var der nogen, der luftede deres utilfredshed med! Men det var jo en booking for lang tid siden, der tillod det, og hjælpsomheden i begge lufthavne og flyet var stor! Det er jo også nemmere for flypersonalet at få ham på plads og kørestolen ned igen, så den kommer sidst ind og først ud af bagagerummet.
Den sidste varme fik jeg i lufthavnen, der var godt nok varmt så tidligt på morgenen, og jeg havde 1 håndkuffert og en taske at slæbe på, så jeg var helt gennemblødt. Varme kommer aldrig til at passe til min natur – det er ærgerligt, også for min familie, som har været søde til at tage hensyn, men sådan er det!
Det har været en fantastisk ferie, og vi har set og oplevet meget, som jeg ellers aldrig ville have kommet til, det er jeg meget taknemmelig over!
Og nu ligger Diki, som han plejer, lige ved siden af mig i sin kurv og snuer – han følger mig overalt og holder øje med mig! Vi skal ikke fra hinanden lige foreløbig!
Hvor har det været en eventyrlig dejlig oplevelse at få lov til at følge jer på jeres ferie, hvor har jeg nydt de dejlige billeder og det fine sted i boede.
Det har været dejligt at sidde i DK og se hvor varmt der var( undskyld) men når vejret her er så råt og regnfuldt, ja så var jeg glad på jeres vegne.
Dejligt at se dine børnebørn hvor er de dog søde. De dejlige billeder fra udsigterne de forskellige områder hvor i har været, det skal hele din familie have mange tak for. Tænk det overskud at sidde og redigere billeder og tænke på os herhjemme, hvor har vi været privilegeret.
Stort velkommen hjem; mange hilsner fra Kate
Tak for roserne, Kate! Det er jo simpelthen min “skrivekløe”, som jeg har haft fra barn!, der får mig til at nedfælde mine oplevelser. Og alt det smukke “råber på” at blive foreviget! Jeg ved godt, der er nogle mennesker, der synes, jeg er “lidt for meget” i den retning, men jeg har det dejligt med det, min familie er med på den og kan f.eks. godt sige: “den er til bloggen!”.
Men dertil kan jeg da godt føje, at det nogle dage har været en udfordring, når varmen trængte på og solen stak og varmede igennem taget på den overdækkede terrasse, at “lave billeder”. Teksterne kommer som regel af sig selv.
Og så har jeg jo også haft nogle smukke modeller! Tit er det iøvrigt svigerdatteren, der griber kameraet, når hun synes, der er et godt motiv.
Det har været en stor oplevelse!