Min “LIDO” skrider frem

Ih jeg er så glad, fordi jeg fik 2 ekstra nøgler, så jeg kan strikke “LIDO” (Hanne Falkenberg) større!

Det er en fornøjelse. Se her før og nu, så kan man godt se, at jeg har trevlet skødet op og strikket overdelen et godt stykke længere, strikket biserne med samme garn som overdelen, og derefter har jeg skiftet til det ekstra garn, som jeg fik i Garniture (garn-butik i Middelfart), og strikker nu skødet med de 2 nye nøgler. Jeg kan ikke se forskel, og hvis der skulle være en lille forskel i indfarvningen, vil man ikke lægge mærke til det på denne måde.

Den alt for korte model.

Ny udgave, længere liv og nu nyt skød med 2 ekstra nøgler.

Jeg har prøvet den, og det kommer til at passe med længden, for jeg har først lige taget hul på det første af de 2 nøgler. Jeg tror, den bliver god til mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *