Flere donationer og en sjov historie

skraband

Endnu en fantastisk pakke er på vej til Projekt Puttetæpper! Denne gang fra Susse, som sender 10 kg skråbånd og ruller med stof, det kan der godt nok komme meget ud af. Og historien om, hvor det kommer fra, er ikke dårlig!

Susse skriver:

Lige som i den franske serie ‘Allo, ‘allo, i et af afsnittene skal bestikkelsespengene deles. René tager halvdelen, og giver konen resten, konen tager halvdelen og giver Yvette resten, som tager halvdelen, osv.

Min veninde Titta fik en sæk, som hendes svigerinde havde købt som overraskelses pakker på et Lene Bjerre fabrikssalg – eller hvad det nu hedder. Svigerinden havde taget hvad hun kunne bruge, og sender sækken med resterne videre til Titta. Som tager hvad hun kan bruge, det samme gør jeg.

Sådan bliver der gradvist mindre og mindre i sækken, til det hele er brugt til glæde og gavn for mange!

strimler

Vi takker og glæder os endnu engang over alle dem, der tænker på projektet og de børn, der får en uvurderlig gave.

2 tanker om "Flere donationer og en sjov historie"

  1. Helle Hansen, det går en lille bitte smule bedre, men han har ondt, når han bevæger benene og kan ikke stå på dem endnu, desværre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *