Jeg tror, det er lykkedes! I hvert fald er “Bolette” nu i den længde, jeg ønsker – det spændende venter jeg på, mens “Bolette” skvulper i vaskemaskinen på “håndvask” programmet.

Holder størrelsen?

Men det var da et tålmodighedsarbejde at sy den sammen med maskesting hele vejen rundt. Jeg tror nok, man helst skal blive ved sådan et arbejde, for at holde rytmen – på den anden side, var det enormt hyggeligt, at Christian kom forbi for at skille min parasol ad og sætte den i Fælleshusets kælder. Så får vi altid en dejlig snak, jeg skal jo også høre, hvordan det går, nu hvor han bor i Viborg på skolehjem og læser skiftevis med forskellige praktikker. Han skal nu til at søge praktikplads for uddannelsen, og det er han usikker på, hvordan han skal gribe det an. Men så er det godt (håber jeg), at den gamle Farmor har en idé til, hvem der kan råde ham. Jeg krydser fingre!