“Arbejdsgiver”

En arbejdsgiver er én, der lader andre arbejde, eller hjælper dem med at få arbejde, ikk’ ?

Sådan føler jeg mig, når jeg pakker en pose med materialer til 3 puttetæpper, som jeg skal have med ind på Depotgården i morgen 😉

2 UFO’er, syet af andre og doneret, som jeg har syet kanter på i passende farver, mellemfor og bagsidestoffer til begge, som Laila kan quilte, når det passer ind i hendes program!

Og så har jeg skåret stof – 3 forskellige – til Helle, som gerne vil sy et puttetæppe og selv har valgt, hvilke stoffer og mønster, det skal være. Jeg har skåret stofferne i lange baner, så vil hun selv skære det ud på den skæremaskine, vi har derinde, og så kan hun komme i gang.

Jeg er inde i en dejlig stime af UFO’er – så jeg får slet ikke blogget 😉

2 strik-projekter er færdiggjort, og ét er jeg tæt på at have færdig, det har været længe undervejs, men skal nok blive godt.

Jeg fik lige en snak med yngstesønnen i tlf. i eftermiddag, jeg vidste, at de skulle med svigerdatterens familie på en årlig traditionstur til Langelinie i dag, og da jeg hørte om det forfærdelige vejr – og så det i TV og på Facebook, hvor bl.a. min nieces mand og søn havde fuldført ½-marathon og var blevet frygtelig våde – så ville jeg høre, hvordan de havde det. Og det var jo det mest mærkelige: de havde gået i flere timer i København, hvor de kunne se de kulsorte skyer omkring sig, mens de selv kun fik nogle få dråber regn! Det har åbenbart været meget voldsomt, men meget, meget lokalt!

Så deres sidste feriedag havde været helt fin!

4 tanker om "“Arbejdsgiver”"

  1. Jeg vil nu sige, at du minder mig mere om en “Community Organiser”, som det kaldes paa engelsk, end om en arbejdsgiver. (kan desvaerre ikke finde en smiley paa mit tastatur, saa du maa taenke dig til den)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *