..det trængte jeg til! Men jeg har da skåret stof til et nyt tæppe, som jeg glæder mig til at sy, det er sådan noget smukt stof.
Jeg var så optimistisk at tro, at vi skulle få solskin, så jeg kunne sidde lidt ude – jeg har ikke sat havemøblerne til side endnu – kun parasollen, som Christian har båret over i Fælleshusets kælder for mig.
Men det har været gråt hele dagen, og jeg småfyser! Jeg vil ikke sætte varme på, før jeg virkelig synes, det er nødvendigt, så jeg tager trøje på og tæppe om benene om aftenen, så går det stadigvæk! Og da jeg i øjeblikket strikker på en dejlig, meget let, men varm trøje, luner det også. Det er en ægte UFO! Jeg mener, det er 4 åt siden, jeg begyndte på den, lige efter, at jeg flyttede ind her. Men det er sort garn, så det har nok drillet mig, og så er den røget nederst i kurven. Nu bliver den færdig – det er skønt med alle de UFO’er, jeg får færdige for tiden!