Diki blev klippet i tirsdags, og han er stadig ikke kommet til hægterne! Han gemmer sig og er slet ikke den glade hund. Men jeg har prøvet det før, og der går kun et par dage. Så må jeg muntre ham op, og det kan jeg bl.a. gøre ved at give ham et “ben”, sådan et tørret et lavet af hud.

Jeg var hos lægen i formiddags for blodprøver, blodtryk og den slags, som jeg er hver 3. måned, og så får han jo noget lækkert, når jeg går. Denne gang var det så ekstra lækkert! Så da jeg kom hjem, havde han ikke engang tid til at komme ud og sige goddag! Det har jeg da aldrig prøvet før!