Altså, at man kan blive så glad, når Diki opfører sig “normalt” igen 😉 Efter flere dage, hvor han har været “flov”, alt for stille, alt for hurtig til at gemme sig i sin sækkepude, ikke kommer ud til døren, når jeg kommer hjem – kort sagt helt ved siden af sig selv, så vågnede han endelig op her til aften og kom springende med sin “slaskebamse”, som jeg skal kaste, så han kan fange den igen i fuldt firspring, begejstret knurrende!
Så mange dage (siden tirsdag) har det ikke varet før efter en klipning. Hvad er det, vi berøver ham ved at klippe pelsen ned? Eller er det den fremmede fornemmelse af noget, der mangler? Jeg tror, det er det sidste.
Men det er i hvert fald dejligt at have fået min glade hund igen!
Hej Hanne, tillykke med den “genkomne” Diki. Forstaar helt hvad du snakker om. Hunden er menneskets bedste ven, som de siger. Selvom det jo nok ikke er sandt helt bogstaveligt, er der meget om snakken. Jeg har et par omgange haft hund(e), i en forholdsvis sen alder, og selvom jeg i foerste omgang lige skulle vaenne mig til det, blev jeg hurtigt “hooked”. De sidste 5-6 aar har jeg “kun” haft en kat, men den er jeg ogsaa glad for. Det passer bedre med en kat, naar man som jeg, farer meget omkring.
En god ven sagde engang, at grunden til at vi mennesker holder af hunde og katte maaske er, at de er af en anden Verden. Oversat: Vi mennesker har nedarvede egenskaber der ikke kun er gode, f.eks. ligger graadighed, selviskhed, ja nogen gange direkte destruktiv adfaerd i vores gener. De dukker af og til frem fra dybet, ja hos nogen mennesker ligger de ofte temmelig meget paa overfladen, og skal bekaempes for at vi har et godt liv for os selv og andre.
Saa at have en hund eller kat som vores kammerat er faktisk med til at goere os mere menneskelige i den gode forstand. Dvs. dyrene laerer os at bruge de gode nedarvede egenskaber, som vi jo ogsaa har, men som somme tider og hos nogle af os ligger for meget i skjul. Noget af det samme goer sig jo ofte gaeldende naar vi har ansvaret for smaaboern.
Hav en rigtig god Soendag !
Tak, Gitte! Ja, jeg kan i hvert fald slet ikke undvære min søde lille kammerat!
Det var maaske lige lovlig staerke negative ord jeg brugte der: “graadighed, selviskhed og destruktiv adfaerd”. Du forstaar nok bedre hvad jeg mener, naar jeg udtrykker det i positive vendinger: vores kaere husdyr kalder paa egenskaber i os som omsorg, venskab, legesyge, humor, afstresning m.m.m.
Jeg havde meget travlt imorges, skulle ud af døren og køre til Viborg kl 7.30! Jeg har været til et patchwork-hygge-møde hele dagen.
Så mit svar blev kort!
Jeg forstår godt, hvad du mener og mener ikke, du brugte for stærke ord 🙂
Kære Hanne.
Vi har alle prøvet at få klippet mere af vores manke, end det egentlig var tiltænkt. Og så får man den fornemmelse af, man ikke er sig selv. Og føler sig bedst tilpas et nogle dage senere. Det er sikkert sådan Diki føler det. Han føler sig ikke godt tilpas, selv om du gør det for hans bedste.
Gode hilsener fra Diana