QUIP-dag i morgen

Det er europæisk QUIP-day i morgen 20. juni, en efteraben af strikkernes WWKIP = international strikkedag. Det er lidt spændende, hvor meget, der kommer ud af det. Men her i Brædstrup får man i hvert fald noget at komme efter, for 2 private patchworkgrupper + gruppen fra Søndergården har slået sig sammen og inviterer alle interesserede:

plakat

På Tinghuset, som er en slags medborgerhus, hvor der er dejlige udstillingsfaciliteter, har vi i dag hængt op og stillet frem, så der bliver masser at se på, men vi har også inviteret til at tage sit sytøj med og sy sammen med os, eller at benytte vores tilbud om at prøve med materialer, som vi lægger frem, og med vores hjælp være med til at sy et fælles projekt.

ophængning-3

Uha, det var ikke nemt! Jeg har ikke noget billede af det kaos, der herskede fra morgenstunden, men der kom så meget ind, at det var svært at finde ud, hvor vi skulle starte, hvor alting skulle hænge/ligge/stå.

ophængning

Der skulle både være blikfang, farverne skulle passe sammen, og alle deltagere skulle have noget anbragt synligt!

stærke-farver

Der er tæpper i stærke farver

lilla-hjørne

.. syet i Brædstrup (til venstre) og i Vancouver (til højre)

caraibiske-broderier

..med broderier fra Caraibien

brudte-hjerter

..brudte hjerter

bænk

..sekskanter og firkanter i massevis

gult-hjørne

..blide farver

husflid

..med broderier og japansk foldeteknik

vitrineskab

..et helt skab fyldt med tæpper

dukkevogn

..dukker i dukkevogn

dukkeseng

..og dukkeseng

dækkeservietter

..masser af fine dækkeservietter og løbere

poser

..poser og tasker

tasker

småting

..og andre småting

nissehjørne

..nisser, tekstilbilleder og æsker

gl-patchwork

..et meget gammelt patchwork, fundet i isoleringen under nedrivning af et gammelt hus

puttetc3a6pper

..og selvfølgelig også et hjørne med puttetæpper til børn på julemærkehjem!

emmas-blomster

..disse er 2 ud af 3, syet af Søndergården gruppen i fællesskab – sjovt at se den samme blok på forskellig baggrund!

Det er kun et lille udpluk af, hvad der er at kigge på, så vi håber, at der kommer mange, det er gratis og det er både lørdag og søndag! Vi glæder os rigtig meget! Og hvis der er for langt til Brædstrup, er der QUIP-day mange andre steder, se www.patchwork.dk under “projekter”, hvor der sys i fællesskab!

14 tanker om "QUIP-dag i morgen"

  1. Det er helt utroligt, så dygtige I er. Hvor er det en skam, at jeg ikke har mulighed for at tage turen fra Sjælland. Her må det være tilladt at blive misundelig på jeres evner…… jeg er i hvert fald.

  2. Hvor er der mange flotte ting ;-), det er en skam jeg ikke har tid til at køre over og se det hele. Arbejdet kalder hele weekenden.

  3. Hvor har I alle været flittige – det er virkelig en flot udstilling I har lavet Tak for kigget.
    Jeg tager til Ellens Patchwork i Odense og syr sammen med andre. Det skal nok blive hyggeligt.
    Hav en rigtig god QUIP dag.

  4. Det ser rigtigt flot ud, Hanne! Og tak for alle billederne.
    Jeg vil – måske – tage en tur til Lemvig og sy sammen med Solvejg/Moster og de der måtte komme der.
    Jette

  5. hej Hanne

    Held og lykke, lad os håbe at der kommer en masse – alle steder…..for der er rigtig mange som har gjort en masse ud af det.

    Ha en god dag

  6. Det er nogle utrolig flotte arbejdere i har fået lavet. Jeg har også lige læst om jeres udstilling i Horsens Folkeblad.

  7. Hej Hanne hvor er de flot. Alle sammen. Vi havde også det rigtigt hyggeligt her i Holbæk med vores QUIP dag. Mange tak for billederne, Hilsen Rosane og Holbæk Quilterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *