Hold da op, det kunne være gået helt galt! Da jeg kom hjem fra København og havde hentet Diki hos datteren, hvor han havde været i hyggelig familiepension hos Bodil og BeBe, låste jeg mig ind i mit hus med hans kurv under armen og fortsatte ind i stuen, hvor døren stod på klem, så jeg bare puffede den op.

Diki løb i forvejen (heldigvis) og hen til terrassedøren, da døren pludselig faldt af hængslerne og dels faldt over i reolen, dels kurede ned ad samme, før den endte på gulvet med et brag!

Jeg ser det stadig for mig som i slow-motion, jeg kunne ikke nå at gøre noget som helst!

Så er det en velsignelse, at vi har gode naboer her i Byhaven! Jeg ville ikke på nogen måde kunne stille noget op med den store dør – vi har ekstra brede døre, da det er en senior-andelsboligforening – som lå midt på gulvet, gudskelov uden at have lavet skade på andet en dørhåndtaget, som lå under døren.

Vores yngste nabopar stod netop på vej ud ad døren, og de var så søde at hjælpe mig, de er meget praktiske og han er en rigtig håndværker, som aldrig er bange for at give os andre en hånd!

Han mente, at døren gradvis var gledet ud af hængslerne, før den endelig faldt helt ud. Det passer med, at jeg har haft svært ved at lukke den, men jeg vidste ikke hvorfor 😉 Jeg er absolut ikke håndværker!

De fik døren på plads og hængslerne banket ind, hvor de skulle være. Hvis de løsner sig igen, skal de have lidt lim.

Puh ha! det var en forskrækkelse!