Min kære yngste lille søster på 69 år og hendes mand (siden de var 14 år) er ikke kede af det mht sejlsport. De har sejlet hele deres liv – mest folkebåd – og for et år siden købte de en meget større båd “Amanda”…
..som de havde vilde planer med! Efter lidt “øvelse” = først sejladser sommeren over i danske farvande, og fra august til oktober fra Kerteminde til Las Palmas med ophold i diverse franske og portugisiske havne, med skiftende venner som gaster, deltager de nu i en Atlanterhavs-kapsejlads fra Las Palmas til Caribien!
De har været hjemme i oktober, og nu starter sejladsen efter flere dages forberedelser: vask af båden, indkøb til ca. 3 uger mm.
Rigtig god tur!
Vinteren bliver tilbragt derovre i det varme klima, det skal nok blive dejligt.