Jeg kunne næsten ikke stå på mine fødder efter de 2 skønne dage med QUIP på Tinghuset i Brædstrup (men jeg skulle jo ud og gå med Whisky, da jeg kom hjem!)

Nu har jeg hvilet mig og taget et meget varmt fodbad og smurt dem godt! Så det har hjulpet. Men de ømme fødder dæmpede ikke glæden over, at der kom SÅ MANGE og besøgte vores udstilling, og det var jo fordi jeg skulle snakke med så mange, jeg kendte, eller som kender mig her fra bloggen, at jeg næsten ikke sad ned hele dagen (og jeg har nogle elendige fødder!).

Lige fra kl 10 var der rigtig mange besøgende. Og gæstebogen viste, at de kom helt fra Mariager, fra Kalundborg, fra Fredericia og mange fra Horsens. Der var også web-strikkere, som det var sjovt at hilse på.

Og der var både gamle og unge, som viste stor interesse og som enten havde syet patchwork før og måske gerne ville igen! eller som spurgte efter muligheden for at være med på et hold eller en klub. Så det uventede sker nok, idet der var så mange, der skrev sig på en liste, at nogle af os efter sommerferien starter et hold op, som vi så kan hjælpe i gang og støtte, det kan virkelig blive sjovt! Og vi har både lokale og muligt navn klar! Der er ovenikøbet allerede en forretning, der har tilbudt at have en liste liggende, som interesserede kan skrive sig på.

Foruden alt det, vi havde udstillet, blev der også syet ved det centrale bord, f.eks. denne flotte top med hjerter.

En gammel quilter havde denne fine log cabin dug med og viste frem, hun ville vist gerne i gang igen og kan deltage på Søndergården.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De søde tasker var syet af mor og datter.

 

Og 4 damer fra Solbjerg kom med en færdig top til et puttetæppe, som deres gruppe på 12 har syet i fællesskab. Blokkene skulle have været sendt enkeltvis, men så syntes de, at det kunne være sjovt selv at sy dem sammen! Projekt Puttetæpper takker! Og vi solgte iøvrigt også en hel del 2009-mønstre, og modtog også flere poser stofrester!

Sikke en dejlig weekend – den var de ømme fødder værd!

Og Søren klarede sig herhjemme og ringede kun enkelte gange efter mig, når han havde brug for hjælp. Og der er ikke langt hjem, så det gik fint.