Indbrud juleaften!

Jeg bemærkede ingenting, da jeg kom hjem sent i går aftes – jeg havde også tændt masser af lys, og radioen spillede – men der havde altså været indbrud!

Det opdagede jeg først i formiddags, da Christina kom på besøg og på et tidspunkt stod og kiggede på nogle små, gamle keramiknisser, jeg har stående på skænken, hvor jeg har alle billederne af min familie:

Da jeg ville vise hende glasnissen, som jeg havde tændt lyset bag, før hun kom, opdagede jeg pludselig, at ét af billederne var blevet udskiftet, uden at jeg vidste det!

I sidste øjeblik inden Jul havde jeg ønsket mig det flotte billede, som storebror Christian har taget af hende, efter at hun har klippet det lange hår af – og givet det til kræftramte til parykker.

Hold da op! Jeg havde slet ikke set det, heller ikke, da jeg tændte lysene bag nissen og i Jette Frohlich dekorationen!

Christian, Christina og deres Far havde låst sig ind, efter at jeg var kørt hjemmefra for at fejre juleaften hos datterens familie. Meget omhyggeligt havde de undgået at sætte spor: kørestolen blev på gulvtæppet i entréen, skoene blev taget af, og ingenting rørt ud over billedet, som blev sat ind i rammen fra et tidligere billede (med langt hår)!

Det var en sjov og dejlig overraskelse!

4 tanker om "Indbrud juleaften!"

  1. Altså! Her sidder jeg og siger : Åh nej, så min mand skal have en forklaring før jeg læser om dit “indbrud”. Gudskelov var det et af de gode. Glædelig jul til dig og Diki.
    Hilsen Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *