Det går planmæssigt, men stærkt lige i disse dage!

Dagen i dag startede med 95 års fødselsdag her i vores lille boligforening. Vores ældste beboer Tove, den eneste, der har boet her, siden husene blev bygget i 2001, blev fejret med maner!

Flaghejsning kl 9, efter min tur med Diki, formiddagskaffe i Fælleshuset med næsten fuldt hus (der er nogle, der stadig er på arbejdsmarkedet, selv om det er en senior-andelsboligforening), masser af rundstykker, pålæg, kaffe og te (det er kun mig, der drikker te!) + en lille én!

Fødselarens “børn” (selv seniorer!) serverede og skænkede! Jeg vidste det godt – men det var første gang, jeg hilste på Toves datter og svigersøn, som jeg har haft et spejderleder bekendtskab med i 1980’erne! Jeg huskede det bedre end de! Men det var hyggeligt, da de fik hukommelsen frisket op!

Der blev selvfølgelig også holdt tale for Tove, som helt berettiget blev kaldt “rollemodel” – ja, det er hun i sandhed. Og frisk og rørig, selv om synet ikke er det bedste.

Jeg fik et par af de friske “unge” mænd til at hjælpe med at pille et udstillet tæppe ned fra væggen – for nu skal det ikke udstilles længere, det skal afleveres på fredag, når det nye Julemærkehjem Liljeborg indvies i Roskilde. Det er nemlig et sengetæppe til et af værelserne.

Det meste af min eftermiddag er nemlig gået med at registrere og skrive lister over alle de tæpper, vi skal have med derover.

48 puttetæpper som indflytningsgave til de 48 børn, som bor der p.t. + de foreløbig 28 sengetæpper, der er færdigsyede. Det skal blive til 56 sengetæpper, idet de har ønsket sig 8 ekstra til gæstesenge.

Der bliver læs på, selv om vi kører i 2 biler. Den ene bil kører allerede torsdag med yderligere et læs tæpper til et af de andre julemærkehjem.

Nej, vi keder os ikke!

Men jeg tog mig tid til en visit hos et af mine børn, som igen har haft en oplevelse med det dansk sundhedsvæsen, som jeg ikke ville have troet på, hvis jeg havde læst det i avisen – men det har jeg ikke lyst til at beskrive!