Det forekommer mig underligt at kunne glæde sig over, at ens søn på 50 år er blevet tilkendt førtidspension!
Men det er sådan, det er!
Efter flere års fortrædeligheder og usikkerhed, som næsten ikke har været til at bære, fik ældstesønnen i går besked om, at det møde, der fandt sted i sidste uge, hvor han blev indstillet til pension, var blevet afgjort af kommunen i fredags. På nøjagtig samme grundlag, som han fik afslag for 1½ år siden!
Fra 1. april vil han modtage førtidspension.
Baggrunden er trist, idet han ikke har kunne gå siden flere hofteoperationer i 2012 og 2013, og har ustandselige smerter, der forhindrer ham i et normalt liv, så han nu i flere år har været kørestolsbruger og afhængig af andres hjælp til bl.a. at komme ud af huset, da han ikke selv kan køre bil.
Der tales og skrives for tiden mange triste og oprørende historier om mennesker, der pga sygdom af forskellig slags ikke kan arbejde, men afkræves helt urimelige arbejdsprøvninger af de respektive kommuner. Dette kunne være en af disse historier.
Og det er ikke kun fysisk, man tager skade af urealistisk arbejdsprøvning – nej psykisk vil det være de færreste, der undgår at tage skade af den nedværdigende behandling.
Jeg kunne godt tænke mig at stille nogle spørgsmål:
Hvad er det for nogle fagpersoner, der f.eks. ikke læser flere lægeudtalelser, der gør det helt klart, at den pågældende ikke kan udfylde et job? Og at han efter flere lægers bedømmelse er selvmordstruet?
Han har hele sit arbejdsliv arbejdet hårdt, forsørget sin familie, og har haft et godt socialt liv, været “vennernes ven”, og også blandet sig i lokal politik. Skulle sådan en helt almindelig borger ikke kunne forvente støtte, når helbredet svigter? Man må harmes!
Han har ovenikøbet selv sikret familien – troede han – ved at tegne en uarbejdsdygtigheds forsikring, da han stiftede familie og havde risikofyldt arbejde. Den har han betalt i dyre domme i mange år, og derfra fik han den ydelse, han var berettiget til med det handicap, han fik. Men det gav bagslag, for den indtægt, mindre end en kontanthjælp, blev modregnet, så han i årevis slet ingen økonomisk ydelse fik fra det offentlige!
Der er så mange detaljer i denne sag, og den har pint mig i årevis. Det er tungt, når ens børn lider, og man ikke kan hjælpe!
Men nu er jeg glad! Og jeg glæder mig over den lille families glæde og de muligheder, de ser nu for at få et helt normalt liv – så normalt som det nu kan blive, men med flere værdier!
TILLYKKE – TILLYKKE !!
Det er godt “gaaet” og holdt ud af Jan, Leonor, Christian og Christina, og Farmor.
Ja Puha – hvor er DK’s verdensberoemte velfaerdssamfund blevet af. Dette er for mig at se et af desvaerre mange eksempler paa de grusomme omkostninger gentagne nedskaeringer i det offentlige system har for de mennesker, der i god tro har ydet deres til samfundet.
Og saa vil jeg oenske at flere og flere mennesker i DK danner en modstroem og agerer imod den politik, som naesten alle politikere nu hylder: op med privatiseringen, ned med det offentlige.
“Enhver er sin egen lykkes smed”, hed det, da jeg gik i skole i 50’erne. Men hvem var “enhver”?
Solidariteten og det gode sammenhold efterloeste heldigvis den filosofi i resten af det forrige aarhundrede. Troen paa at alle mennesker er lige meget vaerd, og at de mindre heldige af og til havde brug for en hjaelpende haand, blev en grundpille i livet for de fleste af os der laeser med her. Men det er ved at vaere en Saga blot…
Skulle vi ikke genoplive velfaerdssamfundet, istedet for at mane det i jorden, saadan at eksempler som dette kan blive afloest af tryghed og retfaerdighed. – Har vi ikke demokrati, er det ikke os der bestemmer hvordan vi vil leve sammen?
Tak Gitte! Ja, du har jo fulgt med og ved, hvor hårdt det har været!
Jeg tror mere, at det er magt, og måske korruption – omend ikke direkte i penge – der får en forkert indflydelse i sådanne sager som Jans. Og det gør mig virkelig vred.
Og hvor har du ret: det er godt holdt ud af den lille familie!
Til lykke ☺. Det må være en enorm lettelse for jer alle, at ‘systemet’ endelig har erkendt, at din søn er nok syg til at få tilkendt førtidspension. Det er selvfølgelig surt at være kronisk syg, kender det fra mig selv. Men det betyder meget, at omverdenen incl. det offentlige system erkender og accepterer det. Og så er det næsten en bagatel, at førtidspensionens beløb beregnes ud fra et grundbeløb og reguleres i forhold til anden egen indkomst og ægtefællens indkomst. Jeg synes bestemt, at I har grund til at hejse flaget
Tak Inge Birthe! Og du har helt ret: det betyder ikke noget, at der skal modregnes i pensionens str. – sådan er reglerne jo – også for folkepensionen. Det, der harmede i forløbet, er at den forsikring ,han selv har sørget for, for at sikre sin familie, og som blev udbetalt, da forsikringsselskabets læge kendte ham berettiget som fuldt ud uarbejdsdygtig, ikke “bare” blev modregnet, men helt forhindrede nogen form for ydelse fra kommunen.
Du har også ret i at erkendelsen af hans fysiske tilstand betyder enormt meget!
Tillykke tillykke tillykke, til jer alle. Hvor er det fantastisk 🙂
mvh Mette
Tak Mette, ja det er en stor lettelse!
hjertelig tillykke med afgørelsen. Held og lykke til dig og familien. Venlig hilsen
Jette Renard
Mange tak, Jette! Det er en stor lettelse!
kære Hanne, sikke en stor lettelse! naturligvis er det svært at vænne sig til at være handikappet, det kender jeg selv fra min familie, men at man så oveni skal slås med system og samfund er urimeligt. godt det er overstået så de/I nu kan begynde at finde en rytme i den nye tilværelse.
kh.fra Island
Frida
Tak Frida. Han har haft 5 år til at vænne sig til at være handicappet! De første år gik han med krykker, men han fik slidgigt i skuldre og ændringer i ryggen, så det har været kørestol i flere år. Han har en udendørs og en indendørs kørestol. Det er den økonomiske usikkerhed, der har pint rigtig meget, og så den uanstændige behandling hos kommunen! Jeg er sikker på, at både han og familien vil få det meget bedre nu!
Tillykke. Hvor er jeg glad på dine og din families vegne.
Så vidt jeg er orienteret ligger problemet i hvem der skal afholde udgiften til hvilke ydelser. Staten eller kommunen. Jeg mener regeringen for nogle år siden besluttede at belønne de kommuner økonomisk, som holdt flest mulige borgere tilknyttet arbejdsmarkedet. Jeg tror også sagsbehandlerne bliver mere eller mindre tvunget til at “vende det blinde øje til” og at det er medvirkende årsag til en høj rate af stressramte sagsbehandlere.
Tak Janne. Der blev lavet meget om på reglerne for at få førtidspension for nogle år siden. Dengang, der var mange arbejdsløse, var der også mange, der fik pension, selv om de måske kunne have klaret et skånejob eller genoptræning.
Det er korrekt, at staten har strammet reglerne betragteligt, og det er kommunerne, der skal udføre arbejdet med optræning / jobafklaring osv. Men jeg har indtryk af, at der er meget stor forskel på, hvordan det udføres. Og min søn har været udsat for en urimeligt ubehagelig behandling. Og det er ikke i orden.
Det er en meget lang historie! Men nu er han igennem og kan begynde at koncentrere sig om at leve et liv! Heldigvis har han en god familie, som det også har været hårdt for, men som har støttet ham. Som hans kone sagde i går: “Vi har klaret det – sammen!”
Kære Hanne
Det var da dejlig læsning, godt det endelig lykkedes at få kommunen i “tale”.
Kærligst Lykke
Tak Lykke! Det har været en barsk omgang!