UHA – sikke et syn! Min stakkels have.

Sådan så min baghave ud, da jeg kom hjem i eftermiddags!

Det var ikke helt uventet, men jeg var alligevel ikke forberedt på, at det kunne se sådan ud!

Bestyrelsen i vores andelsboligforening har besluttet, at foreningen betaler for, at den grønne bevoksning op ad vold og plankeværk mod jernbanen, der kører nedenfor, bliver klippet og fremover holdt ved lige. Nogen af os i de 5 huse i denne del af foreningen har selv fået det klippet mere eller mindre ned og ind, men vi kan ikke selv, og enten har vi så måtte betale for det eller bede vores familier hjælpe. Og det, mener bestyrelsen, ikke er rimeligt, når de øvrige huse får klippet alle hække.

Jeg havde på forhånd aftalt med gartneren, at han ikke måtte klippe det helt ned, så det grimme plankeværk blev fuldt synligt, og det har han forsøgt, så godt det lod sig gøre. Hele den “dyne” af grene, der ligge mellem rhododendronerne og plankeværket bliver fjernet i morgen, og så vil det hurtigt spire og grønnes på de grene, der står tilbage op ad plankeværket og i bunden. Det er jo den rigtige årstid til den slags. Fremover vil det så blive klippet/studset så meget, at det ikke igen bliver en “tyk dyne”.

Lidt spændende, hvordan det bliver!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *