3 meget travle dage med puttetæpper, så i dag er ren afslapning – og så i det vejr!

De korte bukser kom brug, ingen strømper. Hortensia, roser og buske er beskåret i formiddag, så min grønne spand er fyldt op til i morgen, hvor det grønne affald bliver hentet.Vasketøjet blafrer på tørresnoren, og jeg har spist frokost ved havebordet – der er dog lige lidt for køligt endnu, hvor solen ikke er nået derom.

Men se nu her: Min højt elskede, store Kamelia!

Jeg har været så nervøs for, at den sene frost ville fryse knopperne, der har stået klar og i dvale siden efteråret. Det er nu 5. vinter, den står på min terrasse, trukket tæt ind i et hjørne og kun beskyttet af udhænget på huset. Som nogle måske kan huske, fordi jeg har beskrevet det de andre år, flyttede den med mig fra Brædstrup i efteråret 2013, og da var den allerede en del år gammel, men blev opbevaret frostfrit hos en af Sørens bekendte om vinteren. Den kom “hjem” om foråret, når knopperne var store og klar til at springe ud – men der kunne komme en nat med frost, og så smed den alle blomster og knopper.

Her er der ingen beskyttelse, og måske er det derfor, den har vænnet sig til kulden om vinteren og tåler, at det kan fryse, bare den står inde i det overdækkede hjørne.

Og igen har den klaret sig! Jeg troede ikke helt på det denne gang, men for nogle dage siden kunne jeg se, at knopperne voksede, og nu går det stærkt, det er næsten time for time i dag, at knopperne vokser og begynder at åbne sig.

Jeg har vandet de sidste 14 dage, lidt til at begynde med, og nu dagligt. Og så trækker jeg potten ud i solen hver dag og tilbage hver aften!

Jeg er så glad for, at den har klaret sig, den er så smuk, når den blomstrer!

Og i aften skal jeg have gæster! 2 meget kære gæster, som skal have vegetarisk middag!