Jeg havde en dejlig oplevelse i dag på Depotgården. Marianne, som jeg har kendt i mange år igennem Webstrikkerne, havde spurgt mig, om man kunne komme ind på Depotgården og quilte et patchwork tæppe, og det kan man godt med hjælp fra en af “de frivillige” (og mod betaling), men det kræver noget træning. Laila havde sagt ja til at hjælpe, men da det viste sig, at det var et dobbelt sengetæppe, var hun meget betænkelig. For det er en stor opgave, og Laila er bange for, at quilteren skal blive skuffet, når det går op for hende, hvor svært, det er. Eller hvis det slet ikke lykkes.

Jeg troede på, at Marianne kunne klare det, fordi jeg kender hendes kreativitet og gå-på-mod.

Og heldigvis viste det sig, at det gik super godt. Laila lod Marianne prøve at køre med maskinen – først på et prøvestykke, og hjalp hende til at vælge et enkelt mønster. Egentlig havde Marianne også selv endnu et prøvestykke med, men det blev slet ikke taget i brug, for Laila blev ret hurtigt klar over, at Marianne havde taget på maskinen!

Stille og roligt, men vedholdende arbejdede Marianne sig igennem det store tæppe ved at sætte sig del-mål, og resultatet blev virkelig pænt! Så fint regelmæssigt – jeg tror ikke, at vi nogensinde har set en begynder quilte så fint!

Det var også en succes historie for mig, fordi jeg troede på Marianne! Til lykke til jer begge 2!