Long-arm-maskine på Depotgården har travlt i disse dage!
I forgårs quiltede Laila et kæmpestort sengetæppe til en seng på Julemærkehjemmet Fjordmark:
Nu ligger det i mine hænder for at få syet lukkekant på. Det er syet af Anette i Støvring, som syr mange puttetæpper, altid med meget små firkanter (i hånden!) i flotte mønstre.
Dette puttetæppe er også syet af Anette og quiltet af Laila på long-arm-maskinen, og det er færdigt nu, hvor jeg syede lukkekanten i går på Depotgårdem.
Laila quiltede i går et sengetæppe, som Inge, der også er medlem af Depotgården, har syet i løbet af flere år! Det er så fint i de klassiske stoffer.
Ruth quiltede et tæppe, hun har syet til en gave efter modtagerens ønske om farver, med den søde farvesprudlende firkant som opkvikker!
Vi var mange i går på Depotgården! Og nu er vi i gang med planlægning/tilmelding til flere begivenheder: Kulturnatten i Fredericia og Udflugt til Kolding. Der sker noget!