Jeg er slet ikke faldet ned igen – har hverken helt fordøjet oplevelserne eller pakket ud endnu! Det var et virkelig godt Træf for Projekt Puttetæpper, vi havde et godt sted at vise vores tæpper, sælge mønstre, modtage masser af færdige tæpper og mange ufærdige, som vi nu skal i gang med at få nogen til at gøre færdige. Og vi havde tilbudt at lave en DEMO = en demonstration af 2 teknikker, og det var der stor interesse for. En af vore tæppetanter stod for salg af patchworkbøger, som vi har fået doneret, det gik også strålende, og det batter godt i kassen til indkøb af materialer til tæpperne!
Da vi var ved at pakke sammen, stod der en ung sikkerhedsvagt og kiggede på de ophængte tæpper og spurgte forsigtigt, hvad sådan et tæppe koster? Ja, de sælges ikke, sagde jeg, det er tæpper syet til børn på julemærkehjemmene, og de får dem som gaver. Han blev meget overrasket, men da jeg fortalte ham, at hvis han kunne få nogen til at sy sådan et tæppe, skulle han nok regne med, at det ville koster 2.000 – 2.500 kr eller mere, så røg øjenbrynene op i panden på ham! Det var meget! Ja, men alenen materialerne koster nok 1.500 kr, når man skal købe det i butikkerne.
Der er heldigvis ingen af børnene, der ved, at deres tæppe faktisk er så meget værd! De bliver bare glade for deres tæppe og behøver ikke at sætte værdi i penge på.
Da det var I Odense, træffet fandt sted, havde jeg booket mig ind hos min søster og svoger i Kerteminde, og det var meget hyggeligt. De bor med en fantastisk udsigt over Storebælt, og der er aldrig kedeligt, heller ikke lørdag aften med fuldmåne og søndag morgen med solen i øst. Min søster Lotte havde lavet en lækker middag lørdag og havde taget en chance (vidste hun godt), så vi til forret fik friske fjordrejer, som hun selv havde kogt og pillet om eftermiddagen. De er så bittesmå, at det tager meget langt tid. Jeg ved det, jeg har hjulpet vores Mor med det mange gange. Men sidste gang, som er for 50 år siden, blev jeg så syg med allergisk udslet, at jeg ikke har rørt den slags, altså levende kogte rejer, siden. Men det gik godt, og jeg blev ikke syg!
Nu står den på billedredigering resten af dagen! Vi modtog 88 færdige puttetæpper, som vi fotograferede á et par gange. Vi har en god rutine med at holde tæpper op, fotografere (mig) – både tæppet og sedlen med navn, lægge dem sammen, det går som smurt, når vi er 2-3 om det. Og alle billederne skal lægges ud på vores egen hjemmeside www.puttetaepper.dk samt på vores Facebookside. Vi får rigtig mange (positive) kommentarer, hvilket vi også fik på stedet i vores stand på Træffet, det er så dejligt. Og der kommer jo flere og flere med i arbejdet. Både nogle, der bliver tæppetanter, som syr tæpper fremover, og andre, der afleverer et tæppe engang imellem.
Alle tæpperne blev fordelt i 3 biler i går: vores nye medlem af styregruppen Lisbeth fik så mange tæpper, der overhovedet kunne stoppes ind i hendes lille bil = 50 stk., som hun nu afleverer på 2 af de sjællandske julemærkehjem, og resten kører Karin og jeg til Fjordmark med i nærmeste fremtid. Vi skal også lære den nye forstander derned at kende!