Jeg er så glad for, at min lille Diki er sådan en rolig og fredelig hund og god til at “snakke” med andre hunde, både store og små.

Så det var virkelig et chok, da han i eftermiddag, da vi gik tur, blev overfaldet af en ung labrador-tæve, som vi har mødt før uden problemer. Tæven lå i en åben dør til det hus, den bor i, og vi gik bare forbi – Diki i snor som altid – da den pludselig fløj ud af huset, tværs over den lille vej og i “flæsket” på Diki! Knurrende og meget truende væltede den Diki rundt på jorden, og Diki skreg!

Jeg blev meget forskrækket og forsøgte at genne den væk og råbte på ejerne, der kom løbende ud af huset. De fik den også til at gå ind, men den unge mand, som kom først ville absolut ikke høre på, hvad der var sket, for: “den er god som dagen er lang og kan absolut ikke finde på den slags!”

Ja, så ved jeg da ikke lige, hvad det var, der foregik! Han og hans mor, som kom til, nåede jo ikke at se andet, end at deres hund for ud af den åbne dør. Den unge mand blev vred på mig, men gik så ind med hunden. Mor’en var ked af det og spurgte ind til, om Diki var kommet noget til?

Det er han ikke, så vidt jeg kan se og mærke, men vi har begge 2 fået en forskrækkelse, og jeg fortalte hende også, at han nok har fået en forskrækkelse i forhold til hans fredelige omgang med alle mulige hunde, og at jeg var vred over at blive beskyldt af sønnen for at lyve!

Puh ha, det sidder i mig endnu, kan jeg mærke!